---

Min studiegruppe

I min studiegruppe var vi fire personer, inklusive mig selv. Vi arbejdede godt sammen og var gode til at give hinanden feedback og hjælp. Vi mødtes nogle dage fysisk, men var altid tilgængelige online, hvis der var brug for hjælp. Når vi mødtes, startede vi typisk med at tale om, hvor langt vi var kommet med opgaven, give feedback til hinanden og få afklaret tvivl eller spørgsmål. Derefter arbejdede vi videre. Fra begyndelsen havde vi aftalt at mødes den sidste dag for at gennemgå hele opgaven sammen, så ingen behøvede at gå i panik, hvis de var usikre.

Vi havde også en dag, hvor vi mødtes med nogle af vores klassekammerater for at hjælpe hinanden med at tage portrætbilleder til proces- og præsentationsportfoliet.

Reflektion

Alt i alt var det en rigtig god gruppe. Fordi vi ikke var så mange, var det lettere at koordinere arbejdet. Desværre boede vi alle langt fra hinanden, hvilket gjorde spontane møder lidt besværlige – især når der var togaflysninger og andre udfordringer.

Jeg synes, at kravet om at være i en studiegruppe har været virkelig positivt. Uden en gruppe tror jeg, at mange ville have siddet alene med opgaven og måske været for nervøse til at spørge hele klassen om hjælp. Jeg har selv oplevet det og kunne sagtens have været en af dem, der sad alene og tvivlede på sig selv – særligt på grund af impostor-syndrom.

Kodning kan være svært for mange, og det er virkelig et område, hvor man har brug for at hjælpe hinanden. Når en deadline samtidig skaber ekstra stress, er støtte fra andre essentiel.

Overordnet set gik det rigtig godt i studiegruppen. Jeg følte mig mindre stresset og vidste, at jeg altid kunne spørge om hjælp uden at have dårlig samvittighed. Det gjorde en stor forskel for mig.