Første møde
Det allerførste møde var også første gang, vi lærte hinanden at kende. Vi var omkring 15 mennesker samlet ved et langt bord. Vi fik nogle små opgaver, der hjalp os med at bryde isen og lære hinanden bedre at kende, og bagefter var der tid til at hygge.
Der blev serveret et stykke gratis pizza og en sodavand til hver, og der var forskellige spil, vi kunne lege sammen. Det skabte en afslappet stemning og gjorde det nemmere at snakke og komme tættere på hinanden.
Anden møde
Det andet møde fandt sted kort tid efter. På det tidspunkt var mange blevet syge, så vi lavede en “halv-halv”-ordning. De, der var syge, deltog via et Discord-opkald, mens dem, der var raske, mødtes fysisk og satte Discord-opkaldet op på den store skærm.
Her havde vi mulighed for at stille spørgsmål om eksamen, selve studiet og projekt 1 samt andre ting, vi var nysgerrige på. Da projekt 1 på det tidspunkt endnu ikke rigtig var startet, var det lidt svært at stille spørgsmål til det.
Tredje møde
Det tredje officielle møde fandt sted midt i projekt 2. Vi mødtes i et klasselokale, som en fra 3. semester havde booket. Her talte vi både om projekt 2, men også om andre urelaterede emner som deres studietur og, hvordan de havde planlagt den. Derudover kom vi igen ind på eksamen og delte tips til, hvordan man bedst forbereder sig og arbejder effektivt
Fjerde møde
Det fjerde “møde” var mere indirekte, hvor vi på 1. semester præsenterede projekt 2 for 3. semester, 2. semester, lærerne og vores klienter fra H.C. Andersens Festivalen. Vi fik en smule feedback fra vores studiekammerater. Min gruppe modtog positiv feedback for vores præsentation.
Femte møde
Det sidste møde fandt sted på en brætspilscafé med æbleskiver og kakao. Her var fokus mest på hygge. Vi spillede spil sammen, spiste og snakkede om mere generelle ting. Vi nåede dog også at stille spørgsmål om eksamen og fik nogle gode tips til, hvordan man bedst kan gribe den an.
Reflektion
Overordnet set var studiemakkergruppen en god idé, især fordi den i princippet hjælper os på 1. semester mest. 3. semester har ikke meget at lære fra os på 1. semester, så fordelene ligger mest på vores side.
Dog syntes jeg, at gruppen var for stor. Med 15 mennesker er det virkelig svært – hvis ikke umuligt – at finde tidspunkter, hvor alle kan mødes, både til skolearbejde og social hygge. Det dæmpede sammenholdet og gjorde det svært at lære hinanden ordentligt at kende. Samtidig begrænser gruppestørrelsen også, hvor meget man reelt kan lære fra hinanden. Det er svært at føre en samtale eller diskussion med 15 mennesker på én gang, så gruppen delte sig automatisk op i mindre grupper, når vi talte sammen.
Derudover var møderne planlagt lidt uheldigt. De lå ofte før projekterne rigtigt var startet, eller lige i starten. På det tidspunkt havde vi ikke arbejdet nok på projekterne eller fået nok information til at kunne stille relevante spørgsmål.
Alt i alt har jeg fået noget positivt ud af studiemakkergruppen. Jeg har fået en eller to gode kontakter, som jeg kan skrive til, hvis jeg har spørgsmål. Men jeg tror, at udbyttet kunne have været endnu bedre, hvis gruppen havde været mindre fra starten. På den måde kunne vi også have planlagt møderne mere strategisk og målrettet.