Første møde – Kick-off
Det allerførste møde var samtidig første gang, vi mødte hinanden i vores nye studiemakker‑på‑tværs gruppe. Vi var seks deltagere samlet den dag
Vi fik nogle små opgaver, der skulle hjælpe os med at bryde isen og lære hinanden bedre at kende. Øvelserne/spørgsmålene fungerede fint som en måde at skabe samtale og få os til at samarbejde, og bagefter var der sat tid af til at hygge mere uformelt.
Der blev serveret et stykke gratis pizza og en sodavand til hver, og der var mulighed for at spille forskellige spil sammen. Selvom tilbuddet var der, var der ingen, der rigtig greb det den dag. Mødet sluttede forholdsvis tidligt, og de fleste gik hjem kort efter.
Anden møde
Det andet møde foregik fysisk i et lokale på skolen i frokostpausen. Vi var en lille gruppe, der mødtes, og her fik de studerende fra 1. semester mulighed for at fortælle om deres projekter og stille spørgsmål til os.
Jeg, sammen med de andre, gjorde vores bedste for at svare på deres spørgsmål og dele vores erfaringer. Det blev en god dialog, hvor vi kunne give indblik i, hvordan vi selv arbejdede med projekterne, og samtidig hjælpe de nye studerende med at få en bedre forståelse af processen som vi jo allerede har været igennem.
Tredje møde
Det tredje møde var mere indirekte. Det fungerede ikke som et egentligt møde, men snarere som en mulighed for os på 3. semester til at se på 1. semester‑studerendes præsentationer af deres nuværende projekter.
Her kunne vi lytte til deres fremlæggelser, få indblik i deres arbejdsproces og efterfølgende give dem feedback. Det gav en god anledning til at reflektere over, hvordan vi selv arbejdede med projekter tidligere, og samtidig kunne vi dele erfaringer, som forhåbentlig var nyttige for dem. På den måde blev det både en læringsmulighed for 1. semester og en chance for os til at træne vores evne til at give konstruktiv kritik.
Fjerde møde
Det fjerde møde opstod spontant og blev afholdt online via Discord. Selvom det ikke var planlagt på forhånd, fungerede det som en god mulighed for at samle os og tage en uformel snak.
Fokus denne gang var på 1. semester, som snart skulle introduceres til deres eksamensprojekt. Vi talte om, hvordan projektet typisk er bygget op, hvilke udfordringer man kan møde undervejs, og hvilke erfaringer vi selv havde gjort os. På den måde kunne vi give dem et indblik i, hvad der ventede, og samtidig dele tips og råd, der kunne hjælpe dem med at føle sig bedre forberedt.
Femte møde
Det sidste møde fandt sted fysisk på skolen. I dette tilfælde var det dog ikke et egentligt møde, men mere en mulighed for os på 3. semester til at se vores studiemakkeres udstillinger og få indblik i, hvad de havde udarbejdet.
Her var fokus ikke på feedback fra os, men på at give 1. semester plads til at forklare og præsentere deres produkter. Det fungerede som en udstillingssession, hvor vi kunne gå rundt, stille spørgsmål og høre dem fortælle om deres proces og resultater.
Jeg havde desværre ikke det bedste helbred den dag, så jeg valgte at tage hjem tidligere. Inden da nåede jeg dog at se min egen studiemakker‑gruppes udstillinger, hvilket gav mig et godt indtryk af deres arbejde og en forståelse for, hvordan de havde grebet projektet an.
Reflektion
Studiemakkergruppen var overordnet en god idé, fordi den gav os mulighed for at støtte hinanden på tværs af semestre og dele erfaringer. Det føltes rart at kunne give råd til de nye studerende, samtidig med at vi selv fik øvet os i at forklare og reflektere over vores egen proces.
Selve gruppestørrelsen var egentlig fin, men der manglede struktur og engagement. Det første møde virkede lidt uplanlagt og blev hurtigt presset, fordi så mange grupper var samlet i et lille lokale. I min egen gruppe kunne kommunikationen også have været bedre, ofte var der helt stille, indtil vi skulle aftale en mødetid, og det gjorde, at vi ikke fik så meget ud af samarbejdet. Derudover var der næsten altid nogen, der ikke dukkede op, hvilket påvirkede dynamikken.
Der var mulighed for at bruge gruppemedlemmer som testpersoner, men det kunne jeg desværre ikke udnytte, da min projektmålgruppe ikke var repræsenteret. Alligevel var det værdifuldt at sparre med hinanden og dele erfaringer, og det gav en følelse af fællesskab.
Jeg oplevede, at alle var søde og imødekommende, og det var givende at kunne hjælpe andre med de ting, jeg selv havde kæmpet med i mit første semester. Det gav mig både en følelse af at kunne bidrage og en vigtig erkendelse af, at jeg faktisk har rykket mig fagligt og lært meget undervejs, også selvom man ikke altid lægger mærke til det i hverdagen.
Alt i alt fik jeg noget positivt ud af studiemakkergruppen. Jeg har fået bekræftet min egen udvikling og skabt kontakter, jeg kan række ud til. Samtidig tror jeg, at udbyttet kunne have været endnu bedre, hvis møderne havde været mere strukturerede og kommunikationen i gruppen stærkere.